Jørgen Aall: - Betro mig en liden Kommando!

Jørgen Aall ofret gjerne livet for Norge

Når hørte vi sist en stortingsdebatt der en politiker tilbød å ofre sitt eget liv for nasjonen? Ganske lenge siden, antagelig. Kanskje helt tilbake til 20. oktober 1814? Da debatterte det første ekstraordinære storting foreningen med Sverige, og representanten Jørgen Aall fra Porsgrunn grep ordet for å snakke om hva som kunne skje dersom svenskene ikke godtok den norske grunnlovens innhold. Da kunne det bli krig igjen - og da skulle det i hvert fall ikke stå på ham:

«Det forekommer mig, at jeg har hørt, at der hersker Mangel paa Officerer i Armeen. Vilde Statens øverste Raad i Tilfælde af Krig, betro mig en liden Kommando helst af det Tellemarkiske Regiment, blant en stor Del af hvis Individer jeg, formedelst min Handelsforbindelser i de Egne er temmelig bekjendt, staar jeg, paa Felttogets første Aabning, i Spidsen for et saadant, og skal, saasandt jeg lever, ei forlade det, før enten Fienden udrækker Haanden til en antagelig Fred, eller den tunge Sørgedag omhyllet af rædsomme Skygger glider frem, da Norges Forsvarere mismodigen skal erklære, at det, ravende i sin døende Mathed, segnede for Erobrerens Sværd.»

Hjemme i Porsgrunn var Aall stadskaptein, en slags lokal heimevernssjef, men hadde selv aldri vært i kamp. Likevel var han fullt rede til å ta konsekvensene av en væpnet strid, om det så skulle koste ham livet:

«O Norge! Elskede Fædreland! Maatte Du gaa frem til Seir over mit i Striden for dig faldne Lig, da gjorde jeg mig fortjent af dig for at have ofret mit Liv for den bedste Sag. Livet selv har ei Værd nok for mig, til at jeg tør betragte dette som det største Offer.»

Det første ekstraordinære storting var ikke egentlig et storting, men en ny grunnlovsgivende forsamling. De 79 representantene satt sammen noen dramatiske uker i oktober og november 1814,og ryddet i grunnlovens paragrafer for å legge formalitetene til rette for den påtvungne unionen med Sverige.

Jørgen Aall møtte både på Eidsvoll og på det ekstraordinære stortinget, i tillegg til det første ordentlige storting i 1815-16. Den første gangen representerte han Porsgrunn, de to siste både Porsgrunn og Skien. På Stortinget i 1815-16 møtte han sammen med sine brødre Niels (Bratsberg amt) og Jacob (Nedenes amt).